Efterløns- ordning har brug for ro

Aalborg 1. juni 2003 08:00

For Gud ved hvilken gang er efterlønnen igen til debat. Også denne gang er der sket det, at en række personer, som ikke havde planlagt at gå på efterløn lige nu, er gået over, fordi de er bange for, at ordningen bliver afskaffet. Hver eneste gang politikerne tager efterlønnen op, taler de folk over på efterløn før tiden. Lad mig i al beskedenhed minde om to faktorer, som uundgåeligt vil få indflydelse på det fremtidige antal efterlønnere: Indtil 2006 vil der være en række personer, som skal gå på efterløn fordi deres overgangsydelse udløber, når de fylder 60 år. Dette vil få antallet af efterlønnere til at stige unormalt meget de næste tre år. Ordningen, som betyder, at man får en økonomisk præmie, der bliver større, jo senere man går på efterløn, er først fuldt indfaset om et år. I dag er den største præmie ca. 70.000 skattefrie kroner, om et år er den vokset til ca. 110.000 skattefrie kroner. Når folk ser, at det ikke er snyd men at de virkelig får pengene, vil dette også få flere til at udskyde overgangen til efterløn. Det, der er behov for, er ro i nogle år. Herefter vil antallet af efterlønnere gå ned helt af sig selv. Det er nødvendigt, at statsministeren sikrer, at der skabes ro om efterlønnen. Det er imidlertid ikke i statsministerens interesse, at der skabes ro om ordningen. Tværtimod. Efterlønsskrigeriet er en del af en større stategi fra regeringens side. Regeringen ved godt, at den fik magten ved at give befolkningen indtryk af, at den vil bevare velfærdsstaten. Omvendt vil den miste regeringsmagten, hvis befolkningen finder ud af, at regeringen i virkeligheden ønsker det modsatte. Taktikken er, at befolkningen konstant skal bombarderes med påstande om, at det nuværende velfærdssystem, hvoraf efterlønnen jo er en del, er dårligt og for dyrt. På den måde ønsker man at nedbryde tilliden til- og troen på, at det bedste samfund er det, hvor den stærke hjælper den svage. Af hensyn til ønsket om at vinde det næste valg, kommer bombardementet fra alle andre end regeringspartierne selv. De har fået mundkurv på. Der er også villige hjælpere nok, f.eks. så vi fornylig Kommunernes Landsforening være ude med riven. Der var ganske vist et par unge Venstre-folk fra Folketinget, som forsøgte at blande sig i debatten om efterlønnen, men mon ikke de er blevet banket på plads af partitoppen. I hvert fald har vi ikke hørt mere til dem. Samtidig ødelægger regeringen bevidst økonomien i kommuner og amter, fordi den ved, at det uundgåeligt vil føre til forringelser af velfærden. Disse forringelser vil alle kunne se med deres egne øjne. Kun få vil ikke kende en, der er i klemme. På et tidspunkt håber regeringen at have skabt et billede i befolkningen af, at velfærdssystemet er for dårligt, ineffektivt og dyrt. Når regeringen har nedbrudt befolkningens tillid til velfærdssamfundet, vil den slå til og afskaffe velfærdssamfundet. Statsministeren arbejder stadig aktivt for at indføre et rædselssamfund som det, han beskrev i sin bog om minimalstaten. Et forsikringssamfund, hvor de rige kan forsikre sig til velfærdsydelser, og de fattige må sejle deres egen sø. Et samfund, som ligner New Zealand, USA og Thatchers England. Dansk Folkeparti vil ikke forhindre det. Vi ved aldrig, hvor vi har dem, fordi de har det med at skifte mening konstant. Kun ved, at alle – både partier, organisationer og enkeltpersoner - der er imod minimalstaten, lægger internt ævl og kævl tilside og danner en social regnbuekoalition imod regeringen, vil det være muligt at standse denne udvikling. Det er endnu ikke for sent. Frank Larsen, Wagnersvej 4, Aalborg SV, er kontorbestyrer SiD Aalborg AB/GLS. E-mail: fclarsen@home1.gvdnet.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...