Ældreforhold

Efterlyser mere reel indflydelse

Byrådsmedlem forstår godt, at ældre ikke gider lokalråd

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Rådmand for sundhed og bæredygtig udvikling, Thomas Kastrup-Larsen (S), tror ikke, den manglende høringsret skræmmer ældre fra at stille op til de lokale ældreråd: Det handler snarere om, at kommunen nu er blevet så stor, at flere af de tidligere ældrerådsmedlemmer ikke rigtig har lyst til at fortsætte, pointerer han.

AALBORG:Det er helt forståeligt, at det kniber med interessen for at deltage i de nye lokale ældreråd. Det mener byrådsmedlem og medlem af kommunens ældre- og handicapudvalg, Anette Valentin (V). Hun synes, det er forkert, at de lokale råd ikke får nogen formel høringsret. - Jeg tror bestemt, det er derfor, folk ikke finder det interessant at stille op, siger hun. - Som medlem vil man jo gerne have reel indflydelse, og derfor er det også forståeligt, at det kniber med at finde kandidater til de lokale ældreråd, understreger hun. Valget til de lokale ældreråd finder sted sammen med valget til det centrale ældreråd 6. marts. Og i tre af de syv nye lokaldistrikter er der ikke kandidater nok. - Jeg er fuld af beundring over for de folk som vælger at stille op begge steder, siger Anette Valentin. - Det skorter jo ikke på interessen for at være med i det centrale ældreråd, og derfor synes jeg også, det burde vække til eftertanke, tilføjer hun. Ifølge Anette Valentin var der i det tidligere ældre- og handicapudvalg bred enighed om at anbefale en struktur, hvor man bevarede et reelt ældreråd i hvert lokalområde. Men synspunktet vandt ikke gehør i sammenlægningsudvalget, og det beklager hun meget. - Antallet af medlemmer i det centrale ældreråd er ikke stort i forhold til Aalborgs Kommunes størrelse. Og derfor synes jeg også sagtens, vi kunne supplere det med en række lokale råd, der også har formel høringsret, forklarer hun. Brug stemmeretten Trods manglen på kandidater og høringsret anbefaler Anette Valentin fortsat, at så mange som muligt sætter deres kryds 6. marts. For både politikere og embedsmænd har brug for de inputs, de kan få fra de lokale ældreråd. - Der er virkelig brug for de lokale ældres indsats. Og derfor har vi også vedtaget, at der skal placeres en politiker i hvert af de nye lokale ældreråd, tilføjer hun. Grundigt drøftet - Vi har jo drøftet det her grundigt, inden vi vedtog den ny struktur, siger rådmand for sundhed og bæredygtig udvikling, Thomas Kastrup-Larsen (S). Hans forvaltning koordinerer samarbejdet med de nye lokal- og ældreråd, men ifølge hans opfattelse, er det ikke noget problem, at de lokale ældreråd ikke får formel høringsret. - Jeg tror egentlig ikke, det er det, der er problemet i forhold til de lokalområder, hvor der mangler kandidater, fortsætter han. - Det centrale ældreråd vil jo fortsat have høringsret i forhold til de store, overordnede politikker. Men lokalt vil der bestemt også blive lyttet til de ældre. For der vil jo både være en repræsentant fra det centrale ældreråd samt en politiker fra ældre- og handicapudvalget i hvert af de nye lokalråd, forklarer han. Ifølge Kastrup-Larsen handler manglen på kandidater snarere om, at kommunen er blevet så stor, at flere fra de tidligere ældreråd har mistet lysten til at fortsætte. - Men nu skal vi også huske at lade være med kun at fokusere på det negative, understreger han. - Det er selvfølgelig rigtigt, at der mangler kandidater i tre af de syv nye distrikter. Men til gengæld er der jo 30, som stiller op til det centrale ældreråd, og det er da positivt, understreger han.