Aalborg

Efterlyser murerarbejdsmand til Brovst-bog

Forfatter har foreløbig interviewet 60 borgere til bog om "Brovst som arbejderby"

Arne Sloth <B>KRISTOFFERSEN</B> har foreløbig interviewet omkring 60 borgere til bogen om Brovst som arbejderby. Men han vil gerne snakke med endnu flere. Arkivfoto: Erik Sahl

Arne Sloth <B>KRISTOFFERSEN</B> har foreløbig interviewet omkring 60 borgere til bogen om Brovst som arbejderby. Men han vil gerne snakke med endnu flere. Arkivfoto: Erik Sahl

Foreløbig omkring 60 borgere fra Brovst og omegn er blevet interview'et af tidligere skoleinspektør Arne Sloth Kristoffersen, som er i gang med at skrive bogen "Brovst som arbejderby". - Jeg er slet ikke færdig med at snakke med folk, siger Arne Sloth Kristoffersen, som selv har rødder i Brovst. - For nogle måneder siden efterlyste jeg en murerarbejdsmand. Det er endnu ikke lykkedes mig at komme i kontakt med én. Men jeg håber fortsat at blive ringet op af én, som vil fortælle hvordan det var at være murerarbejdsmand, siger forfatteren. Han vil også gerne høre fra folk, som har arbejdet i den store grusgrav i Jægerum. Især vil han gerne i kontakt med folk, som arbejdede på stedet under Anden Verdenskrig, da der blev leveret sand og grus til lufthavnsbyggeriet i Aalborg. Udgives i 2010 Arne Sloth Kristoffersen har i øvrigt fået rigtig mange beretninger fra besættelsestiden, bl.a. om nedskydningen af de 12 Blentheimfly i 1940 over landsdelen. Et af flyene blev skudt ned over Koldmose Kirke. - Mit arbejde med bogen har bekræftet formodningen om, at der i Brovst-området har været rigtig mange dygtige håndværkere. Omvendt har det forbavset meget en hel del, at der fortsat er mange, som kan fortælle, at de kom ud og arbejde allerede som 10-årige, siger Arne Sloth Kristoffersen. Han vil fortsat gerne høre fra folk, som kan fortælle om arbejderbyen Brovst fra 1897, da banen kom til byen, frem til nutiden. Han kan træffes på tlf: 9818 3595. Eller pr. mail: askr@stofanet.dk. Bogen forventes at være gaden i begyndelsen af 2010.