Efterlysning: Kvinde forsvundet med sit spædbarn

Hjørring Kommune er bekymret for barnets trivsel, og derfor udsendes en efterlysning

Henrik Strømgaard
Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Politi 9. juli 2018 15:37 - Opdateret 9. juli 2018 15:49

HJØRRING: Nordjyllands Politi har mandag eftermiddag efterlyst en 45-årig kvinde og hendes fire uger gamle spædbarn. Kvinden er forsvundet med barnet fra sin bopæl i Hjørring.

- Hjørring Kommune er bekymret for barnets trivsel, sundhed og udvikling, og derfor efterlyser politiet nu kvinden og barnet, lyder det i en pressemeddelelse fra politiet.

Kvinden beskrives som:

45 år og cirka 170-175 centimeter høj. Hun har langt krøllet hår. Af særlige kendetegn har hun en mindre piercing ved underlæben og ved næsen.

- Hvis man ved, hvor kvinden opholder sig, eller man ser hende eller blot har andre oplysninger i sagen, skal man straks ringe til Nordjyllands Politi, lyder det i pressemeddelelsen.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...