Usædvanlig efterlysning: To fortænder søger ejer

Pubben Harmonien i Thisted har fået indleveret særdeles speciel genstand

Jens Hukiær
Harmonien ligger inde med to fortænder, som søger ejer. Arkivfoto
Tandpleje 15. september 2018 13:03 - Opdateret 15. september 2018 13:15

THISTED: En endog særdeles speciel genstand er blevet indleveret på pubben Harmonien i Thisted.

Det fortæller pubben i et opslag på sin Facebook-side

I opslaget beskriver pubben genstanden som "et stk. protese med to fortænder. Der er en metalbøjle på protesen."

Protesen blev indlevert på Harmonien fredag, og den er ifølge opslaget på Facebook tabt på strækningen mellem Waynes World og Harmonien.

"Sådan en bandit koster spidsen af en jetjager - og nogen må virkelig mangle den", skriver Harmonien blandt andet i opslaget.

Så derfor opfordrer pubben folk til at dele opslaget:

"Kender du én, der pludselig har mistet evnen til at fløjte - eller smile - eller har du været på "vulkaner" og ikke fået det hele med hjem - ja - så er det måske dine bisser vi har liggende", lyder det fra Harmonien.

Opslaget er allerede nu blevet delt 99 gange og har fået stribevis af mere eller mindre humoristiske kommentarer med på vejen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...