Efterlyst 76-årig fundet i god behold

Eftersøgning af 76-årig kvinde i Hobro indstillet. Hun er fundet i god behold. Opdateret kl. 14.40.

EMNER 1. december 2010 14:18

En 76-årig kvinde fra Hobro, som blev efterlyst af Nordjyllands Politi onsdag ved middagstid, er nu fundet i god behold. Den 76-årige kvinde havde været til læge og skulle være hentet af en taxa i Hobro ved 10-tiden onsdag, men da taxaen nåede frem, var hun forsvundet. Kvinden har sukkersyge og manglede at få insulin. De pårørende blev derfor urolige og frygtede, at hun skulle flakke forvirret rundt i Hobro. Men onsdag ca. kl. 14.30 fik politiet besked om, at kvinden var fundet i god behold tæt på sit eget hjem Hun havde blot taget bussen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...