Voldtægt

Efterlyst mand anholdt ved grænsen

En 23-årig mand som var efterlyst i forbindelse med voldtægtsforsøg forsøgte at rejse ind i landet

For knapt et år siden blev der anmeldt et voldtægtsforsøg i en bil et sted på Mors af en nu 34-årig kvinde. I den forbindelse blev nu 23-årig mand i efterlyst i sagen, men var sandsynligvis rejst ud af landet og blev derfor efterlyst internationalt. Da den 23-årige nu ville rejse ind i Danmark igen, blev han kontrolleret af grænsepolitiet og anholdt på stedet. Den 23-årige bliver i eftermiddag fremstillet i et grundlovsforhør for lukkede døre i Retten i Holstebro. Ud over voldtægtsforsøget skal den 23-årige også tage stilling til en sigtelse for et røverilignende forhold.