Aalborg

Efterlyst meldte sig

AALBORG: I nogle dage har Hjørring Politi været på udkig efter en mand fra Løkken-området, som kørte hjemmefra 28. december. Familien var lidt ængstelig, fordi manden ikke gav lyd fra sig. Men i går henvendte han sig hos Aalborg Politi, hvor han kunne fortælle, at han havde ringet hjem til konen. I øvrigt benyttede han lejligheden til at aflevere en kaliber 22 skydebanepistol. Hvorfor han kørte rundt med den, kan Aalborg Politi ikke svare på. Men der er intet i sagen, som tyder på, at manden var selvmordstruet, siger vagthavende hos politiet. Manden har kun været efterlyst internt i politiets system. term