Eftermiddag i kirken

Bistrupkirken

Bistrupkirken

} ÆLDRE: Der er "Ældres eftermiddag" tirsdag 2. maj i Bistrupkirken. Dagens arrangement byder på et besøg hos sognepræst Inge With Johannesen, Tårs, og Tårs Kirke. Bussen afgår klokken 14.00 fra Bistrupkirken. Alle er velkomne, men tilmelding til kirkekontoret er nødvendigt. } TØSEAFTEN: Spar Nord inviterer til tøseaften onsdag 10. maj. Her vil man kunne høre om tidens modetendenser inden for make-up, tøj, smykker, sko og frisurer. Arrangementet finder sted i Østergade i Hjørring klokken 19.00 til 21.00. og tilmelding er nødvendig. } BØRNETEATER: Fredag den 5. og lørdag den 6. maj er der mulighed for at se, hvad børneteatergruppen "De små på de skrå" har fået ud af vinterens prøver. Her slås dørene nemlig op for forestillingen "Tag Trappen", som er skrevet af Emil Fogh Nielsen og instrueret af Torben Jørgensen. Sysseltinget lægger brædder til forestillingen. Fredag spiller stykket klokken 19, mens det om lørdagen både er klokken 13 og 16. Billetter købes ved indgangen. } FILTNING: Der er mulighed for kreativ udfoldelse, når Lønstrup Aktivitetscenter inviterer til Kreativt værksted og filtning. der bliver muligheder for at sy, strikke, brodere og filte. Det foregår onsdag 10. maj fra klokken 9.00 til 14.00 på aktivitetscenteret. } SKUESPIL:På torsdag, 4. maj, opfører en gruppe elever fra Brønderslev og Frederikshavn musikskoler en forestilling i koncertsalen i Hjørring Musikskole. Forestillingen, der hedder "Det er, hvad det er", er skrevet af Dina Flyv-bjerg Ledet, som er lærer på Frederikshavn Musikskole og kirkesanger i Løkken Kirke. Hun står bag fem sangelever fra Frederikshavn Musikskole, mens Eirik Moland, der er lærer i bl.a. Brønderslev Musikskole, står bag et fem mands orkester med elever herfra. - Det er en forestilling med tre slags skuespil - nemlig en afdeling, hvor eleverne skal mime en handling. Siden går det over i en monolog og ender med dans og musik, siger Dina Flyvbjerg Ledet. Forestillingen opføres desuden i Frederikshavn tirsdag 9. maj i forbindelse med temaugen "Østens mystik". Eleverne, der er 11-15 år, har arbejdet med forestillingen i et par måneder.