Efterskole for læsesvage holder fast ved eksamen

Den kan være kronen på værket efter en skoletid med nederlag på nederlag

HOBRO:Undskyld, Hobro Kommune og undskyld til omverdenen, fordi man ikke præsterer de høje karakterer. Her måler man resultater i menneskelige værdier - og dernæst i karakterer, hvis nogen har mod på at prøve kræfter med dem. Hobro Efterskole er for dem, der har problemer med at læse, stave eller regne og en af landets 24 efterskoler for elever med stave- og læsevanskeligheder. Man er ikke modstander af karakterer og kunne have gjort den eksamensfri, som nogle af de 24 skoler har. Derimod er man bekymret, hvis man skal til at lægge afgangskaraktererne ud på skolens hjemmeside, som der er lovsforslag om. Hvis der et år kun går fire til prøve, kan man jo i realiteten lige så godt nævne dem ved navn. Når man regner karaktergennemsnit ud, er de med til at trække snittet ned for folkeskolerne i Hobro Kommune. Hobro Efterskole i Skjellerup er fra 1990, har 103 elever, som typisk går der i to år, nemlig i 9. og. 10. klasse. Det drejer sig om en gruppe unge, som der bliver et stadig stigende pres på. I kraft af reduktionen i dansktimetallet i folkeskolen og flere elever i klasserne bliver der mindre tid til indlæring og hjælp til den enkelte. Samtidig med at der er kommet fokus på læsningen ned læseundersøgelser. De får den negative effekt, at det er nogle dårlige til, og så er de nok også dumme. På Hobro Efterskole har man imidlertid ønsket at bevare prøverne som et tilbud til de elever, der undervejs har fået ressourcerne til at gå til eksamen og dermed komme hjem og fortælle deres omgivelser: "Jeg har været til eksamen". Gode til matematik Og her kommer så problemerne, for prøver er de samme som i folkeskolen. Mange klarer sig rigtig godt med både 9- og 10-taller i matematik, fordi eleverne som regel er gode til at tænke logisk. Men det går galt til folkeskolens afgangsprøve i stavning. Her gives der rask væk 03 og 5. - Staveprøven er blevet sværere, efter at det er blevet tilladt at tage ordbog med. - Det går helt galt, når de skal sætte forkerte ord op mod rigtige, siger forstander Ib Korsgård. Man har således ønsket eksamen som en mulighed for dem, der har modet til at overvinde endnu en hurdle i deres liv. Skolen lægger først og fremmest vægt på at støtte de unge i udviklingen af sociale kompetencer såsom at indgå i en gruppe og være en god kammerat. Gennem praktiske færdigheder prøver man at give de unge lysten til at tage fat på det boglige. - Man kan ikke lære noget, hvis man ikke trives, siger Ib Korsgård. For nogle elever kan det være nødvendigt, at de aldrig lærer at stave perfekt. Men mange kan komme til at skrive med brug af stavekontrol, men den må jo ikke anvendes til eksamen, noteres i en sidebemærkning. Intet frikort I undervisningen lægger man vægt på at fortælle eleverne, at fordi de er så ferme udi i stavningen, er det ikke automatisk frikort til at sove længe. Ved jobsamtaler skal de derimod sørge for at fortælle, at de er gode til at samarbejde og præcise til at møde op. De er unge med mange odds imod sig. Nederlag på nederlag fylder deres hoveder med, at de nok slet ingenting kan. Hertil kommer, at der stilles stadig større krav på arbejdspladser og tekniske skoler. Gennem værkstedsundervisningen prøver skolen så at finde frem til, hvad de er gode til. Eleverne kommer fra hele Nordjylland og ned til Århus med enkelte fra Sjælland og Fyn. Nogle kommuner betaler fuld støtte, andre ikke. Så må forældrene selv træde til med de 25.000-30.000 kr., det koster at gå på efterskole.