Efterskoleelever til Kimbrerløb

Skolevæsen 8. september 2004 06:00

} KONKURRENCE: Traditionen tro deltog adskillige elever fra Himmerlandscentrets Idrætsefterskole i Haverslev i dette års Kimbrerløb. En del elever løb den korte rute på 4,750 km., og enkelte prøvede kræfter med den lange rute på 9.6 km. Elevernes indsats gav pæne placeringer og en god stemning prægede hele løbet. En enkelt af skolens lærere gennemførte også den lange rute i overbevisende stil, nemlig Dorte Samuelsen. Idrætsefterskolen i Haverslev har netop den første weekend i september haft besøg af forældre til elevene. Der deltog 160 forældre, og sammen med eleverne dansede de fredag aften til den store guldmedalje i hallen suppleret med forskellig former for underholdning. Lørdag blev der lagt fliser, svummet, malet og syet, mens andre fornøjede sig med gymnastik, gåture, fodbold eller badminton. Efter den afsluttede middag drog forældrene hjem. Efter mange års fravær er eleverne på HCI i år igen med i Ekstra Bladets skoleturnering. Pigerne røg ud efter en tæt kamp mod Sortebakkeskolen i Nørager, medens drengene er klar til tredje runde efter sejre over Sortebakkeskolen og skolen ved Kirketoften i Hobro. I næste runde møder drengene Aalestrup Realskole, som i øvrigt tidligere har vundet den store landsdækkende fodboldturnering.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...