Efterskolen får fint besøg

SKAGEN:Mandag får Skagen Efterskole besøg af en række personer fra Nordisk Råd, der holder møde i Frederikshavn i begyndelsen af den kommende uge. Nordisk Råds besøg i Skagen er kommet istand takket være lokale kræfters forbindelser og kontakter i rådet. Der er cirka 150 personer med til mødet i Vendsyssel, og de kommer fra fem nordiske lande og repræsenterer cirka 30 politiske partier. Efterskolen i Skagen åbner til august næste år og holder åbent hus næste søndag, hvor det er Efterskolernes Dag. Besøget af blandt andet kulturudvalget i Nordisk Råd kan vise sig at blive særdeles vigtigt, da kun Danmark i Norden kender til begrebet efterskole. Det findes ganske enkelt ikke i de andre nordiske lande, og derfor findes offentlige tilskud til ophold på efterskoler i sagens natur heller ikke. Det gør det imidlertid til ophold på for eksempel gymnasier og højskoler. Da Skagen Efterskole er en nordiske efterskole, som i høj grad satser på at få elever fra alle vore nordsiek lande, er et naturligvis af stor værdi, at vore nordiske nabolande også begyndr at anerkende efterskoler som berretiget til elevtislud. Med andre ord skulle det gerne blive sådan, at elever fra de øvrige nordiske lande kan få penge med til opholdet i Skagen. Derfor bliver besøget i Skagen også et forsøg på at overbnevise det samlede Nordisk Råd om det fornuftige i at støte elever, der vil på efterskole i Skagen. Det samlede Nordiske Råd spiser iøvrigt middag på Restaurant Pakhuset på mandag. Det sker med formanden for den danske delegation i Nordisk Råd, Ole Stavad, og næstformanden, frederikshavneren Jens Chr. Larsen, i spidsen. Skagen Efterskole optager cirka 60 elever i 9. og 10. klasse fra Danmark og de øvrige nordiske lande. Eleven vælger selv, om vedkommende ønsker at gå op til prøve eller ej. Skolen tilbyder 9. og 10. klasses afgangsprøver. Undervisningen på skolen vil ikke være bundet til samme skema hele året, da projekter, emneperioder samt årstiden er med til at bestemme de enkelte ugers og måneders aktiviteter, herunder en rejse til et andet nordisk land. Eleven har mulighed for at vælge en af de tre linier på skolen: Musik- og teater, friluftslinien og kunstlinien.Kun en del af skoleåret har skolen skema, som man normalt kender det. Resten af året vil indeholde projekter, ture og andre arrangementer.