Efterskolerne slår dørene op

Møldrup 27. september 2002 08:00

I lighed med landets øvrige efterskoler, inviterer Vesterbølle Efterskole og Aalestrup Naturefterskole til åbent hus søndag eftermiddag, hvor den årlige Efterskolernes Dag løber af stabelen. Her vil personale og elever sørge for rundvisning, og de besøgende har mulighed for at se nærmere på de enkelte skolers faciliteter, snuse nærmere til atmosfæren og få svar på nogle af de spørgsmål, de måske går rundt med. Mange unge og deres forældre benytter hvert år Efterskolernes Dag til at finde ud af, om et sådant ophold er noget for den enkelte, og i løbet af eftermiddagen kan man sagtens nå at besøge flere skoler. I Møldrup Kommune er det Klejtrup Musikefterskole og Skals Efterskole, der har døren på klem for alle interesserede.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...