Morsø

Eftersøgning af 53-årig mand fortsætter

Frivillige genoptager søgningen i eftermiddag

I dag fortsætter eftersøgningen af den forsvundne 53-årige og senhjerneskadede Michael Nielsen i området ved Sejerslev.

Arkivfoto: Peter Mørk

I dag fortsætter eftersøgningen af den forsvundne 53-årige og senhjerneskadede Michael Nielsen i området ved Sejerslev. Arkivfoto: Peter Mørk

hmo@mf.dk MORS: Forening Missing People fortsætter eftersøgningen af den 53-årige Michael Nielsen, der onsdag i sidste uge forsvandt fra Rehabiliteringscenter Strandgården i Nykøbing.

Gårsdagens eftersøgning i området ved Solbjerg gav intet resultat, men frivillige har mulighed for at genoptage søgningen ved at møde op på parkeringspladsen ved Strandgården klokken 12 i dag. Eftersøgningen foregår i dag i området ved Sejerslev.

Kan man ikke være med i eftersøgningen af Michael Nielsen fra start, kan man kontakte indsatsleder Vivian Eriksen, Missing People, på telefonnummer 81 61 19 12.

Politiet er også fortsat klar til at rykke ud og undersøge henvendelser. Onsdag var der tre, som blev fulgt op af politiets patruljer, men uden afgørende resultat. Derfor får Missing People mulighed for at gå de tre steder nærmere efter.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden