EMNER

Eftersøgning af Århus-kvinde indstilles

KØBENHAVN:Politiet er løbet tør for spor i jagten på at finde Lisbet Nielsen fra Århus og indstiller dermed eftersøgningen. - Vi er desværre nået dertil, hvor vi ikke har mere at gå efter. Hvis eftersøgningen skal genoptages, vil det kræve, at der kommer helt nye vidner på banen, eller at der dukker nye helt afgørende tekniske beviser op. Der skal noget til, som ændrer grundlæggende ved det, vi ved, siger efterforskningsleder Frits Kjeldsen til bt.dk. Østjyllands Politi har siden 23. oktober sidste år brugt både dykkere, jagerfly og hunde i forsøget på at finde Lisbet Nielsens lig. Den 46-årige mor til to formodes dræbt af sin eks-kæreste, som to gange tidligere er dømt for drab på kærester. Eks-kæresten hængte sig selv i Århus Arrest umiddelbart efter, at politiet havde anholdt ham./ritzau/