Eftersøgning af Casper uden resultat

Det lykkedes ikke for dykkere at finde 16-årige Casper Sørensen, da de tirsdag aften undersøgte bunden af Limfjorden.

Anders Green Mortensen,
Skibet fra Nørresundby Sportsdykkerklub indgik tirsdag aften i eftersøgningen af Casper Sørensen. Foto: Michael Bygballe
Politi 22. september 2009 23:58

Nørresundby Sportsdykkerklub satte tirsdag aften sit skib Bollette Munkholm ind i eftersøgningen af 16-årige Casper Sørensen, der forsvandt natten til søndag. Dykkere med sonarudstyr undersøgte strækningen fra broerne og ud til tunnelen. Men desværre gav eftersøgningen intet resultat, for der var ingen spor af Casper Sørensen. Tidligere på dagen filmede Miljøstyrelsen under vandet i Østre Havn, og flere hundrede frivillige samt hundepatruljer ledte efter Casper Sørensen. Udvider eftersøgning Onsdag fortsætter eftersøgningen. Blandt andet skal Hjemmeværnet undersøge tomme bygninger på Østre Havn, og på et møde onsdag morgen beslutter politiet, hvilke nye områder betjente og hunde skal søge i, fortæller vicepolitiinspektør Marianne Vestergaard Lau. - En god del af vores kolleger i hundeafdelingen er klar til at eftersøge i nogle cirkler lidt længere ude, end vi har været i dag. Og vi har en aftale med Hjemmeværnet om at få gennemsøgt nogle af de tomme bygninger på Østre Havn, siger vicepolitiinspektør Marianne Vestergaard Lau, Nordjyllands Politi.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...