Rusland

Eftersøgning indstillet

MOSDOK:Redningsmandskab opgav i går at finde flere overlevende på det militærhospital, der fredag blev ødelagt af en selvmordsbombe på den russiske base i byen Mosdok i den russiske delrepublik Nordossetien, tæt på Tjetjenien. Angrebet kostede omkring 50 mennesker livet. Omkring 70 tilskadekomne er blevet sendt til hospitaler i Moskva, Skt. Petersborg og Rostov i det sydlige Rusland. - Der er ikke længere chance for at finde personer i live, sagde en repræsentant for myndighederne til det franske nyhedsbureau AFP. Det skete, efter at politiet i det sydlige Rusland lørdag anholdt lederen af militærhospitalet. Lederen, oberstløjtnant Artur Arakelian, blev anholdt i forbindelse med efterforskningen af fredagens selvmordsaktion og sigtet for "ikke at have efterkommet ordrer" og for "kriminel forsømmelighed." /ritzau/AFP