Egense skal været årets børneby

4. klasse elever fra friskolen sætter pris på deres egne by

EGENSE:En oplagt kandidat til titlen Årets Børneby 2004, sådan skriver tilflytteren Lene Flensborg om Egense i et brev til bestyrelsen for Årets Børneby, og hun remser alle den lille bys aktiver op med en særdeles driftig friskole, rulleskøjtebane, netcafé, frivillig gymnastik, sejlklub samt storstilet fælles projekt for naturlegeplads med forhindringsbane, kælkebakke, shelters, sansehave, vildmarkssti og meget, meget mere. Lene Flensborg er mor til Peter i 4. klasse på Egense Friskole, men hun har ikke læst eller formuleret den indstilling, som han har lavet sammen med klassekammeraterne Anna, Ditte, Jonas, Camilla, Charlotte, Jeanette og Emma. - Selvfølgelig har vi snakket sammen om, at Egense fra den helt oplagte kandidat til titlen, når man ser på det væld af aktiviteter, som så lille et samfund har i gang, men vi aftalte, at vi helt uden at kigge hinanden over skulderen skulle lave en ansøgning. Bagefter er det virkelig sjovt at se, at vi faktisk er helt enige om, hvorfor Egense er børnene by, fortæller Lene Flensborg. Børneneskriver bl.a. i deres brev til børnebyens bestyrelse, at Egense er en dejlig lille by, hvor alle kender hinanden. der er omkring 80 børn i byen, hvoraf halvdelen går på friskolen. Der er ingen mobning, ingen der keder sig, alle leger sammen. På skolens sportsplads blev der takket være borgernes aktive indsats lavet rulleskøjtebane, der også kan bruges til basket og som skøjtebane om vinteren. Der er kælkebakke, bålplads, skov og en lille sø, hvor man kan fiske. - Hver tirsdag er der netcafé, hvor man kan surfe på nettet, mens andre spiller fodbold eller går til gymnastik. - Limfjorden ligger kun tre km væk, og her kan man sejle i optimistjolle. - Vi har det rigtig godt her i Egense, men vi ønsker os en ny legeplads, og hvis vin vinder, skal pengene gå til den, skriver børnene. Årets Børneby er en selvejende institution fra 1988 Hvert efterår kåres Årets Børneby og udover vinderen, der får en pris på 30.000 kr. er der 15.000 kr. til nummer to og 10.000 kr. til nummer tre. Årest Børneby finansieres via sponsorbidrag fra private virksomheder i amtet, samt tilskud fra Nordjyllands Amts Social- og Psykiatriudvalg. Hvert år annoncerer Nordjyllands Amt sammen med DR/Nordjyllands Radio efter kandidater, og alle har mulighed for at komme med forslag. Bestyrelsen indstiller herefter fem kandidater som de tager ud og besøger, før den endelige afgørelse.