EMNER

Egholm-færgen er tilbage i vandet

Efter et døgn på land og cirka to døgn ude af sejlads er færgen nu tilbage i overfart.

Efter et døgn på land og cirka to døgn ude af sejlads er Egholm-færgen nu tilbage i overfart.. Arkivfoto: Henrik Bo

Efter et døgn på land og cirka to døgn ude af sejlads er Egholm-færgen nu tilbage i overfart.. Arkivfoto: Henrik Bo

Det oplyser styrmand Kurt Andersen fra Egholm-færgen. Klokken 13 blev færgen atter sænket i vandet ved værftet Mathis i Aalborg og sejlet til sit leje i Egholm, hvorfra første overgang til fastlandet skete klokken 14. Det var store stykker af is, der mandag formiddag fik slået rorene i begge ender af færgen skæve, og det var herefter nødvendigt at indstille sejladsen. Siden tirsdag middag har den 50 tons tunge færge derfor været på land hos Mathis, hvor rorene er blevet repareret. I mellemtiden har en mindre båd uden plads til biler været sat ind mellem Aalborg og Egholm. Nu kan beboerne på Egholm såvel som øens gæster dog atter få biler med over vandet.