Egnsspillere øver i det åbne scenerum

Scenen er stor og til tider uoverskuelig for skuespillerne, der hidtil har øvet replikkerne indendøre

SKAGEN:Da egnsspillerne for et par aftener siden for første gang var på scenen - det åbne areal mellem Skagen By- og Engsmuseums hovedbygning og den rige og den fattige fiskers hus - tog det halvanden time at øve indledningen, der ellers skal ende med at vare fem-syv minutter. Men det er der ikke noget usædvanligt i, bedyrer de erfarne aktører i egnsspilsammenhæng. Lørdag den 21. juni fungerer det hele så perfekt som det nu engang kan. For at være med i egnsspillet skal man først og fremmest have lysten. Dertil en kraftig og gennemtrængende stemme for at råbe hele "rummet" op samt et tydeligt gestikulerende kropssprog. Der kan nemlig være langt fra skuespiller til den publikummer, der sidder længst tilbage på plænen. Igen i år det Mads-Peter Neumann, der er instruktør. Hans instruktion er kendetegnet ved engagement og humør. Begge dele smitter tydeligvis af på skuespillerne, både de gamle, de erfarne, de unge og de helt nye. På den første udendørs øveaften bruger Mads-Peter Neumann lang tid på at gennemgå den første scene. Han har hver eneste detalje skrevet ned, og forklarer om bevægelser, gøremål, kulisser, replikker og musik. På den første øveaften mangler musik, en del skuespillere, kostumer og alle rekvissitterne, men det går alligvel. - I skal forestille jer noget musik af Hakon Børresen i baggrunden. Sørine går med brænde. Jeppe og Martha kommer fra brønden. Jeppe går til købmanden med en trillebør for at hente den døende Katrine, begravelsestoget forlader kirkegården, Michael Ancher står og maler, købmanden sætter varer ud. Mathilde hænger vasketøj op. Munch møder lægen. Anna Ancher kommer med blomster. Foldens Hotel åbner og den lokale journalist er vågnet. Børnene på Kappelborgskolen har frikvarter. Frøken Holst laver gymnastik. Tosse Elsie kommer tilbage fra havnen. Billedet fryser. Nu handler det om at huske replikkerne og at placere sig rigtigt i forhold til sine medspillere og publikum. - Nej, nej, den vej skal du ikke gå. Der sidder publikum jo, forklarer Mads-Peter Neumann. To gange bliver den fem-syv minutter lange ouverture øvet igennem. Aften efter aften bliver scener terpet igennem med forskellige grupper af skuespillere og statister. Cirka 80 mennesker er indtil videre involveret i dette års egnsspil. Man mangler stadig statister, roller uden replikker - som for eksempel en soldat og en havneingeniør. I år hedder egnsspillet "Den spanske Syge" og foregår i tiden omkring 1. verdenskrig. Som sædvanlig er der taget let på den historiske sandhed og kendte personers gøren og laden i historien. Det hele er et spil. Da et tysk fangeskib strander ved Skagen, strømmer lasten af fanger i land. De bringer røre i det lille samfund. En ung spansk sømand sætter pigehjerter i brand. Den lokale præst frygter religiøs afsmitning. Den spanske syge - en særlig ondartet influenza - hærger også Skagen. Velhavende sommergæster besøger hotellerne. Blandt personerne er heldigvis også gengangere. Det gælder for eksempel de to svallerkoner, arrestforvarer Spids og slagter og natbetjent Munch. Den ene svallerkone-rolle er i år overtaget af Vibeke Aaen. Hun erstatter Inger Bertelsen, der i år er instruktørasstent. - Det er spændende at være med i hele processen. Det er sjovt at lære alle godt at kende og opleve det fantastiske sociale sammenhold vi får, siger Inger Bertelsen.