Lokalpolitik

Egon åbner farverig udstilling på rådhuset

Han kender hver en krinkelkrog på rådhuset inklusiv byrådssalen. Som tidligere yderst magtfuld kommunaldirektør med indsigt. Respekteret for sin viden, ind i mellem enten frygtet eller elsket af folkevalgte medlemmer af byrådet i hans direktørtid 1980 til 1999. Egon Knudsen lyttede til adskillige politikers mere eller mindre uangribelige synspunkter, og vidste næsten altid, hvor det bar hen, lang tid før mødet var begyndt . Inklusiv forlig om budgetter. Nu har pensionist Egon Knudsen fået mere tid til en af sine store fritidsinteresser: Kunst. I aftes åbnede han for første gang en kunstudstilling. På rådhuset, og på vegne af Kulturelt Samråd, hvor Egon Knudsen er kasserer. Udstillingen omfatter værker af fire anerkendte kunstnere på vej frem: Johanne Foss, Hanne Sejrbo, Morten Skovmand og Egon Bjerg Nielsen. De kan ses på hverdage i rådhusets åbningstid. I dag indtil klokken 13.