Egypten i oldtiden

Islam 25. oktober 2008 06:00

Arkæologiske fund viser, at der har levet mennesker i Nildalen i mere end 60.000 år. Omkring 3300 før Kristi dukker en dominerende politisk og religiøs kultur op. Historikerne opdeler almindeligvis den ægyptiske civilisation i perioder, nemlig den prædynastiske periode, de tidligste dynastier (1.-2. dynasti) frem til år 2575 før Kristi, Det gamle Rige (3.-6. dynasti) frem til år 2134 før Kristi, Det mellemste Rige (12.-14. dynasti) år 2040-1640 før Kristi, og Det nye Rige (18.-19. dynasti) år 1550-1070 før Kristi. Efter disse perioder kommer Den sene Periode, Persertiden og Den græsk-romerske Periode år 340 før Kristi- år 30. I år 639 erobrede araberne Ægypten fra det byzantinske rige og introducerede dels det arabiske sprog - dels Islam. Kunsten begynder igen at blomstre med elegante offentlige bygninger og paladser. I 969 erobrer det shiitiske dynasti, Fatimiderne, Ægypten og etablerer Kairo som sin hovedstad. I 1171 erobrer Saladin Ægypten og slår det sammen med Syrien. Desuden konverteres Ægypten til Sunni-Islam. I 1250 gør mamelukkerne, der oprindelig er kommet til Ægypten som krigsfanger, oprør og vinder magten. Under deres styre bliver Ægypten et vigtigt kulturelt, militært og økonomisk centrum. I 1517 bliver Kairo erobret af sultan Selim I, som reducerer Ægypten til en provins i det Osmanniske Rige. Det ottomanske styre består indtil 1798, hvor en fransk ekspedition under ledelse af en ung officer - Napoleon Bonaparte - invaderer Ægypten. I slaget ved Abukir i 1798 tilintetgør englændere de franske styrker, som må forlade landet i 1801. Den kortvarige besættelse får dog stor indflydelse på Ægyptens fremtid som følge af kontakten med vesten. Efter Muhammad Ali Pasha begynder det at gå tilbage med økonomien på trods af åbning af Suezkanalen i 1869, bygget med fransk hjælp. Da det kniber med tilbagebetaling af udenlandske lån, tvinges Ægypten i 1875 til at afstå størsteparten af aktierne til England. I 1881-82 hjælper englænderne med at nedkæmpe et nationalistisk oprør, og de sætter sig på magten i Ægypten og udnævner en engelsk administrator. I 1922 bliver Ægypten et monarki under kong Fuad. I 1937 efterfølges han af kong Farouk, og de engelske tropper trækker sig ud af Ægypten bortset fra Suez. Efter krigen vokser de nationalistiske følelser, især efter arabernes nederlag til Israel i 1948. I 1952 overtager hæren kommandoen og tvinger kong Farouk til at træde tilbage. I 1953 afskaffes monarkiet, og Ægypten bliver en republik med general Muhammad Naguib som landets første præsident. I 1954 tvinger oberst Gamal Abdel Nasser Naguib til at træde tilbage og bliver selv præsident. Da Vesten afviser at finansiere den ønskede Aswan-dæmning, nationaliserer Nasser Suezkanalen i 1956, hvorefter England, Frankrig og Israel invaderer Ægypten. Efter pres fra USA, Sovjetunionen og FN må de dog snart trække sig tilbage. Nassers omdømme i den arabiske verden vokser til skyhøjde. Nasser dør i 1970 og efterfølges af sin vicepræsident, Anwar Sadat. I 1981 bliver Sadat dræbt af muslimske fundamentalister.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...