Udland

Egypten: Signaler fra Middelhavet er nok fra styrtet fly

Man har opfanget signaler, der kan være fra nedstyrtet EgyptAir-flys sorte bokse, oplyser kilder i Egypten.

Et fransk skib menes at have opsnappet signaler fra en sort boks på et EgyptAir-fly, som styrtede i Middelhavet 19. maj.

Det oplyser en unavngiven kilde i Egypten ifølge flere internationale nyhedsbureauer.

Signalet kommer angiveligt fra et sted dybt i havet.

Alle 66 personer om bord på passagerflyet blev dræbt, da det styrtede ned på vej fra Paris til Kairo natten til torsdag 19. maj.

Flyets sorte bokse ventes at kunne gøre efterforskerne klogere på årsagen.

Skibet "La Place" forlod torsdag i sidste uge den franske middelhavsø Korsika med to efterforskere fra det franske sikkerhedsorgan for luftfart (BEA) om bord.

Fartøjet er udstyret med tre detektorer, som kan opfange signaler fra de sorte bokse.

Sorte bokse udsender normalt kun signaler i op til en måned efter et styrt.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.