EMNER

Egypterne skal snart stemme om ny forfatning

KØBENHAVN:Egyptens militær har nu givet et panel bestående af civile eksperter 10 dage til at revidere landets forfatning. Det siger Egyptens regerende militærråd i en erklæring på statsligt tv. Rådet siger desuden, at magten bliver overdraget til en civil regering og en folkevalgt præsident inden for seks måneder. Panelet består af dommere og forfatningseksperter, som skal ændre forfatningen, så den sikrer demokrati og retfærdige valg. Dermed ser det ud som om, at en folkeafstemning om forfatningen er på vej. Aktivisten Wael Ghonim, en leder af Google i Egypten, siger, at medlemmer af militærrådet har forsikret ham, at en folkeafstemning om forfatningsændringer vil finde sted inden for to måneder. Egyptens militær har meddelt, at landet vil overholde alle landets regionale og internationale aftaler./ritzau/AFP

Forsiden