Egypterne skal til præsidentvalg i slutningen af marts

Præsident al-Sissi har endnu ikke meddelt, at han stiller op ved præsidentvalget. Men det regnes som givet.

Ritzau
Egyptens præsident, al-Sissi, taler søndag under en julemesse i den koptiske kirke i Kairo. Han er klar favorit til at blive genvalgt som præsident. Foto: Scanpix/Khaled Desouki/arkiv
8. januar 2018 15:57 - Opdateret 8. januar 2018 17:45

Der skal være præsidentvalg i Egypten 26. til 28. marts, oplyser landets valgkommission.


Hvis der ikke findes en vinder i første runde, skal der være en anden valgomgang 24. til 26. april.
Præsident Abdel-Fattah al-Sissi har endnu ikke meddelt, om han stiller op ved valget.
Men det anses for næsten sikkert, at han vil gå efter yderligere fire år som præsident.
Sissi fremstår i stigende grad som en autoritær og enerådig leder, og han har slået hårdt ned på modstandere.
Sissi førte som lederen af hæren an i et kup i 2013 mod Mohamed Mursi, den demokratisk valgte præsident fra det muslimske broderskab.
/ritzau/Reuters

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...