Udland

Egyptisk broderskab får indefrosset midler

Første amerikanske minister besøger Kairo siden afsættelsen af præsident Mohamed Mursi.

Egyptisk broderskab får indefrosset midler

Egyptens offentlige anklager har søndag givet ordre til at indefryse alle værdier, som 14 ledere for Det Muslimske Broderskab råder over.

Meddelelse kommer samtidig med, at hærens øverskommanderende, Abdel Fattah al-Sisi, bedyrer, at ingen grupper i Egypten vil blive forhindret i at deltage i det politiske liv.

Blande de fremtrædende ledere i det islamiske broderskab, som får indefrosset deres midler, er den øverste leder, Mohamed Badie.

Det gælder også Det Muslimske Broderskabs næstformand, Khairat El-Shater, og næstformanden for bevægelsens politiske parti, Essam El-Erian.

Søndag var den første amerikanske minister - siden afsættelsen af den folkevalgte præsident, Mohamed Mursi, - på vej til Kairo.

Viceudenrigsminister Bill Burns vil ifølge den amerikanske regering "understrege USA's støtte til det egyptiske folk".

USA opfordrede fredag for første gang militæret og overgangsregeringen til at løslade Mursi og tog afstand fra de mange anholdelser, som har fundet sted af repræsentanter for Det Muslimske Broderskab, som den afsatte præsident har sine rødder i.

Hærchefen al-Sisi forsvarer søndag i en tale beslutningen om at fjerne Mursi.

Han siger, at massedemonstrationer viste, at den islamiske præsident havde mistet sin legitimitet.

Men han understreger, at alle vil få en mulighed for deltage i det politiske liv.

- Enhver politisk gruppering vil uden undtagelse og udelukkelse indse, at en mulighed står åben for alle i det politiske liv, og ingen ideologisk bevægelse vil blive forhindret i at deltage, fastslog han.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Politiet advarer efter brag i Aalborg: Hold jer væk fra disse flasker
Luk