Egyptisk domstol lukker al-Jazeera og andre tv-kanaler

Al-Jazeeras egyptiske kanal og tre andre tv-stationer er blevet lukket af en domstol i Kairo, skriver AFP.

Udland 3. september 2013 11:52 - Opdateret 3. september 2013 11:54

Egyptisk domstol lukker al-Jazeera og andre tv-kanaler

En egyptiske domsol har beordret lukning af fire tv-stationer, blandt dem al-Jazeera Egypten og Ahrar 25, der hører under Det Muslimske Broderskab.

To andre kanaler, al-Yarmuk og al-Quds, har lidt samme skæbne.

Lukningen kommer, dagen efter at en anden kanal, al-Hafez, blev beordret lukket efter beskyldninger om, at den "underminerede nationens fællesskab" og "opmuntrede til had" mod koptiske kristne

Ahrar er en blandt flere tv-kanaler, som begyndte at sende kort efter 3. juli, da Egyptens tidligere præsident Mohamed Mursi blev fjernet fra magten af militæret.

Mohamed Mursi, som tilhører Det Muslimske Broderskab, har siddet fængslet, og i weekenden blev han og 14 andre medlemmer af Det Muslimske Broderskab tiltalt for at anstifte til vold og opildne til drab og optøjer.

Forbrydelserne er ifølge anklagen begået i december 2012, hvor syv mennesker blev dræbt i sammenstød mellem tilhængere og modstandere af Mursi uden for præsidentpaladset i Kairo. Mursi er anklaget for flere forhold.

Militæret kuppede den 3. juli Mohamed Mursi, og siden har flere byer været præget af voldsomme, blodige sammenstød og generelt kaos.

/ritzau/AFP

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...