EH Aalborg

EH Aalborg gav Viborg god kamp

Cheftræner Karen Brødsgaard så fremgang i spillet

Foto: Andreas Falck

Foto: Andreas Falck

AALBORG:Modstanden var den hidtil hårdeste i forberedelserne til ligastarten, men EH Aalborg leverede en mere end godkendt indsats mod traditionsklubben Viborg HK, der dog til slut vandt 32-25.

Opgøret, der blev spillet i Gug Hallen, var en helt lige forestilling i de første 30 minutter, hvor Viborg blot førte med ét mål.

EH Aalborg stod stærkt i forsvaret. Samtidig viste Laura Damgaard sin klasse i angrebet.

- Jeg synes, at vi spillede en rigtig fornuftig kamp. Vi er i gang med en proces, og forsvarsmæssigt hænger tingene bedre og bedre sammen. Samtidig er vi blevet bedre til at minimere de dårlige perioder i angrebet, og det er vigtigt, siger cheftræner Karen Brødsgaard.

Som anden halvleg skred frem havde Viborg flest kræfter, og de trak til slut fra.

EH Aalborgs næste test er mod Aalborg Håndbold U16-drenge i næste uge.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.