Ehlers vil spille

Ishockey 19. september 2002 08:00

AALBORG: Alt tyder på, at Heinz Ehlers allerede torsdag aften gør comeback i den danske Isliga, selv om han trækker rundt med en skade. - Nu må vi se, hvordan det går, men jeg vil meget gerne spille, siger Aalborg Ishockey Klubs stjerne, der testes under opvarmningen til hjemmekampen mod Vojens. Hans tilstedeværelse på holdet vil være yderst velkomment efter den triste sæsonpremiere med 1-8 nederlag ude til Herning, hvor Thomas Englund blev alvorligt skadet og Mads Møller røg ind i to spilledages karantæne. Englund skulle have været undersøgt onsdag, men først mandag falder dommen ocver den ømme skulder. Med de to danske backs ude af billedet er det glædeligt, at tjekkiske Martin Rejthar har fået sin spillerlicens, men frustrationerne i AIK-lejren er til at tage og føle på efter "Rejthar-sagen". Først onsdag i sidste uge søgte AIK om at få Rejthars og landsmanden, Radim Studnickas, spillerlicenser fra Tjekkiet. Studnickas nåede frem i tide, så han kunne være med i sæsonpremieren, mens Rejthar måtte stå over mod Herning. Det behagede ikke den kampglade tjekke, men også flere af de danske spillere skumler over klubbens fodfejl.toto

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...