Tårs

Eigil har været hallens mand i 20 år

Halbestyrer Eigil Jensen fra Vendiahallen stopper 12 . juni med at holde øje med hallens ve og vel

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Bestyrelsen holder åbent hus for Eigil Jensen lørdag 16. juni kl. 11-13.Foto: Henrik Louis

HJØRRING:- Jeg kan ikke mindes en dag, hvor jeg ikke har haft lyst til at tage herned. Det er et privilegium, siger Eigil Jensen. Da han for 23 år siden blev halbestyrervikar og på skift tog rundt til hallerne i kommunen var det seks dage om ugen fra oktober til maj. Samt en månedlig friweekend. Dengang var kutymen, at vikarer fik næste hal, der blev ledig. Eigil Jensen fik Vendiahallen, og det er han glad for. Det betyder noget med en stor hal. Dels lønnen, som hænger sammen med halstørrelsen, men først og fremmest aktivitetsniveauet. Der sker mere i en stor hal. - Jeg vil hellere have arbejdsglæde i mit job end 1000 kr. mere om måneden, siger Eigil Jensen. - At være halbestyrer er nemlig ikke et job. Det er en livsstil. Jeg tror ikke, at de får unge til det i dag, siger Eigil Jensen, som efter de tre første år som vikar, fik Vendiahallen. - Mange af mine kolleger rundt i landet, når de hører, at jeg er alene om jobbet, deriblandt rengøringen. Vi sidder i et af Vendiahallens møderum. Nede ad gangen hører vi unge, som bruger hallens motionsrum. Hallen har været Eigils ”hjem” i mange af ugens timer siden starten. Han kan lide at snakke med folk og have aktivitet omkring sig. Han bliver 70 næste gang, men er ikke typen, som hviler sig ved at sidde stille. Der skal ske noget! Oprindelig er han fra Tårs og ud af en murerfamilie. Bedstefar var murer og far Johannes var murer. Eigil Jensen blev udlært hos sin far og overtog efterfølgende faderens forretning, indtil han søgte og fik jobbet som halbestyrer. Da han fortalte sin kone Ingse, at han havde fået jobbet, var hendes kommentar sigende. - Hun sagde: Nu får du da i det mindste penge for at være i hallen, husker Eigil Jensen med et grin. Allerede mens han og Ingse boede i Tårs, var han nemlig ivrig deltager i sportsarrangementerne i Tårs. Blandt andet Vendelbo Cup. Men til sidst trak halbestyrerjobbet i ”storbyen”, hvortil familien flyttede for 19 år siden. Eigil Jensens opfindsomhed fejler ikke noget. Han har været med til at sætte Sjov i Hallen på skinner. Seniormotion, som samler 80 i hallen hver torsdag, er også en af hans ideer. - Jeg har ikke fundet på det, bare foreslået det. Jeg har ikke noget imod at tage gode ideer fra andre haller. Jeg kan nemlig ikke fordrage, at hallen står tom, siger Eigil Jensen. - Hvis der er nogle ledige timer i hallen, kan jeg godt finde på at ringe til en børnehave og foreslå dem en tur i hallen, siger Eigil Jensen. Han husker en lille purk som gjorde store øjne, da han kom ind den store hal. - Han kiggede op på mig og sagde: - Mand, må man godt pøle i den her hal, siger Eigil Jensen. Det måtte man. Nogle gange må Eigil Jensen dog indskærpe grænserne for folks opførsel i hallen. En gruppe knægte sad på et bord i cafeteriaet med fødderne på stolene. Eigil Jensen bruger som regel samme taktik i den situation. - Jeg spørger, om de må opføre sig sådan hjemme. De svarer altid: JA, det må vi gerne! Så rækker jeg dem min mobil og beder dem ringe til deres mor. Jeg vil gerne høre det fra moren selv, siger Eigil Jensen. - Så kravler de altid ned. Engang henvendte han sig til en skoleklasse, som larmede helt utroligt meget. - Der er andre i det her hus og de er ikke døve alle sammen, sagde Eigil Jensen og opdagede pludselig, at deres lærer sad midt i flokken. Ups! Han understreger, at han altid taler pænt til både børn og voksne. I hvert fald de to første gange han påtaler larm eller uorden! Tredje gang opdager de, at de står overfor en premiereløjtnant af reserven! - Det er nu min grundholdning, at man kan snakke sig ud af alt, siger Eigil Jensen. Efter 12. juni fortsætter snakken et andet sted. Der er dømt otium. Naturligvis i fuld fart. Hvad ellers?