Ejendom brændt ned
Naboer slog alarm, da ejendom stod i flammer
Opdateret 19. marts 2014 kl. 08:30
ARENTSMINDE: En ubeboet landejendom på Plesnersvej 111 ved Arentsminde brød natten til mandag i brand.
Alarmcentralen modtog opkaldet om branden klokken cirka 03.30, hvor naboer til ejendommen slog alarm.
Allerede på det tidspunkt havde ilden godt fat i ejendommen, fortæller vagtchef Peter Redder fra Nordjyllands Politi.
Ifølge vagtchefen er landejendommen brændt helt ned.
Det skal nu undersøges af politiets teknikere, hvordan branden er opstået.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.