Ejendomme solgt med tab

518.000 kr. blev det samlede hammerslag på syv lejeboliger på og ved Nørrebro i Nykøbing

Helle Møller Larsen
Denne ejendom i Skomagerparken blev tirsdag solgt på tvangsauktion for 38.000 kr. Huset var tidligere ejet af firmaet Futterup og Østergaard Aps. Arkivfoto: Bo Lehm
Boligmarked 10. oktober 2018 12:03 - Opdateret 10. oktober 2018 12:25

NYKØBING: 518.000 kr. blev syv udlejningsejendomme, der tilhører ejendomsfirmaet Futterup og Østergaard Udlejning Aps, solgt for ved retten i Holstebro. Højeste bud lød på 170.000 kr. på Aagade 11. Laveste derimod var på 38.000 kr. for Skomagerparken 2. Fire af ejendommene er beliggende på Nørrebro samt Fælledvej udover Aagade og Skomagerparken.

Køberne er både private og firmaer. Blandt køberne er Skive Boligudlejning I/S, Lejebolig Aps og Investeringsselskabet Ådalen Aps.

Udover tirsdagens tvangsauktion blev en ottende ejendom på Nørrebro i sidste uge solgt til en privatperson for 155.000 kr. Det var buddet fra første runde, der stod ved magt, da der ikke indkom bud på anden tvangsauktion.

De otte boliger har en samlet værdi på ca. 3,4 millioner kr.

Det er Advokatfirmaet Funch & Nielsen, der behandler konkursboet. Advokat Gunhild Stausholm- Møller, der mødte op til tvangsauktionen over de syv boliger, fortæller, at de blev solgt med tab og langt under ejendomsværdien.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...