Ejer på sygehus efter ild i malerværksted

66-årig indehaver af malerværksted måtte omkring sygehuset og tjekkes for røgforgiftning.

Hospitaler 22. februar 2012 20:05

En 66-årig indehaver af et malerværksted måtte onsdag ved 15-tiden en tur på sygehuset efter en brand i hans malerværksted på Bettevej i Tversted - Manden var ved at klargøre noget maling og blandede med cellulosefortynder. Der er måske slået en gnist fra blanderen, og det kan have antændt branden, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Frank Liltorp. Heldigvis blev der med det samme slået alarm, og derfor begrænsede skaderne sig til et hjørne af værkstedet, oplyser indsatsleder Jesper Ludvigsen fra Beredeskabet i Hjørring Kommune. Et værre svineri - Desuden sviner det ganske forfærdeligt med sod, når maling brænder, så værkstedet er blevet en del sodskadet, siger indsatslederen. Ifølge politiets oplysninger blev ejeren en smule forbrændt i ansigt og på brystet, da cellulosefortynderen brød i brand, ligesom han på sygehuset bliver tjekket for en omgang røgforgiftning.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...