Ejere af smykker og ure efterlyses af politiet

Aalborg 1. februar 2003 07:00

VEJGAARD: Hvem tilhører disse ure og smykker. Det vil politiet i Aalborg meget gerne vide. Tingene er fundet i en plasticpose på en parkeringsplads i Vejgaard Bymidte 10. december, og man regner med, at det er overskuddet fra nogle indbrud i begyndelsen af december. Tyven eller tyvene har så efterladt de ting, de ikke mente havde nogen værdi. Siden har politiet uden held forsøgt at kæde tingene sammen med de indbrud, der har været. Men skulle der være nogen, der genkender nogle af tingene som deres kan de henvende sig hos Aalborg Politi på tlf: 96 30 14 48.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...