Ekko i Hjallerup

Nyt kunstværk til 1,6 mio. kroner blev indviet i Hjallerup

Hjallerups 4. klasser er udnævnt til kunstambassadører - de klippede snoren og tog de første officielle skridt i byens nye værk.	 Foto: Kurt Bering <i>Kurt Bering</i>

Hjallerups 4. klasser er udnævnt til kunstambassadører - de klippede snoren og tog de første officielle skridt i byens nye værk. Foto: Kurt Bering Kurt Bering

Galleri - Tryk og se alle billederne.

HJALLERUP:Hjallerups nye kunstværk Ekko blev officielt indviet fredag eftermiddag i silende regn.Elever fra byens 4. klasser klippede snoren til det store træ-kunstværk, der ligger ved byens nye nærrekreative område. Og børnene tog også de første officielle skridt i værkets indre. Erik Topp var formand for Hjallerup Samvirke, da byen besluttede sig for at deltage i konkurrencen ”Vores Kunst”, som Statens Kunstfond og DR havde udskrevet. Og han glæder sig over det færdige resultat. - Vi tror selv på, at det var vores sammenhold, engagement og den store frivillige indsats i Hjallerup, der gjorde udslaget. Og det var også de begreber, vi ønskede, at kunstværket skulle udtrykke. Værket er resultat af en omfattende proces, der har involveret Hjallerup Samvirke, byens engagerede borgere og Peter Kirkhoff Eriksen fra Statens Kunstfond. Og parterne blev sidste år enige om, at Thilo Franks værk Ekko matcher Hjallerup. - Når man træder ind i værker, vil man opleve, at ens krop og ens blik bliver revet rundt i rummet. Der er så mange dynamiske linjer og så mange hjørner, man lige skal rundt om, forklarede Peter Kirkhoff Eriksen. - Og mens man er i værket, opdager man hurtigt, at man sætter sig spor - for der vil være et ekko af ens egen lyd. På den måde står man i et værk, hvor man kan fornemme sin egen tid - den der er her nu - og det, der skete lige før. Når I går ind, vækker I værket til live. Man er en del af noget, og det oplever jeg netop, at man i Hjallerup har som en særlig kvalitet. Borgmester Lene Hansen ønskede Hjallerup tillykke og slog fast, at det var en stor dag - ikke alene for Hjallerup, men for hele egnen: - Hjallerup er ikke alene markedsby. Det er også byen, hvor man får rigtig mange gode ideer - og man formår at få dem ført ud i livet. Nu har Hjallerup en fantastisk kunstinstallation at fremvise.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden