Eks-bokser fik syv år for dødsvold

KOLDING:Der var ingen rabat i straffen til 39-årige Jørgen Andersen fra Vejle, da den tidligere bokser fredag fik udmålt sin straf i Vestre Landsret. Ligesom byretten fandt landsretten det bevist, at eks-bokseren, som er lokalkendt som "Bokse-Jørgen", i august 2007 bankede 38-årige Charlotte Sandra Østergaard til døde med næver og bat. Og de syv års fængsel fra byretsdommen står derfor ved magt. "Bokse-Jørgen" og Charlotte var kærester og boede sammen, da hendes nøgne lig dukkede op under en sofa i deres fælles lejlighed. /ritzau/