Eks-FfI'er skifter fra GOG til SK Århus

ÅRHUS: Den tidligere FfI-fløj, Stine Frank, stiller fra årsskiftet op for SK Århus i kvindernes HåndboldLiga. I stil med andre storspillere som Lotte og Line Kiærskou samt Gitte Aaen og Anja Kristensen fik også Stine Frank sin håndboldopdragelse i Strandby/Elling IF, og efter at have optrådt for FfI i ligaen skiftede hun til Team Midtsjælland. Derefter var hun med under Anja Andersens vinger i Slagelse, hvor hun i sidste sæson var med til at vinde Champions League. Inden denne sæson skiftede hun til fynske GOG, men nu gælder det altså SK Århus for den lille, nordjyske spirrevip.jop