Eksamenskarakterer i 9. klasse 2007

Skolevæsen 28. december 2007 05:00

[ Dansk Prøven i retstavning blev i sommer udvidet med blandt andet tegnsætning og forståelse af ordklasser. Med den større bredde bliver prøven nu kaldt retskrivning. Sammenligning med tidligere års karaktergennemsnit viser, at karaktergennemsnittet er steget. Resultatet fra i sommer viser et snit på 8,0. I 2006 var gennemsnittet 7,4. Prøven i dansk, skriftlig fremstilling og prøven i mundtlig dansk viser en stigning på henholdsvis 0,5 og 0,2 karakterpoint i forhold til 2006. [ Matematik Prøven i matematiske færdigheder og matematisk problemløsning, som tidligere var en sammenhængende prøve med et gennemsnit på 7,9 i 2006, er nu en prøve med to selvstændige karakterer, hvor gennemsnittet i matematiske færdigheder er 8,3. Karaktergennemsnittet i matematisk problemløsning er 7,9. [ Fremmedsprog De mundtlige prøver i fremmedsprog viser en klar forbedring af niveauet med cirka 0,5 karakterpoint sammenlignet med 2006. [ Fysik/Kemi Faget er nu bunden. Tidligere var det frivilligt. Det betød tidligere en vigende andel af tilmeldte elever - især blandt pigerne. Med den nu større andel elever er karaktergennemsnittet uændret på samme niveau, som da prøven var frivillig. Kilde: Undervisningsministeriet /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...