Eksbetjent fra Minnesota er skyldig i uagtsomt manddrab

En betjent, der angiveligt forvekslede sin strømpistol med sin pistol, er dømt efter at have skudt sort mand.

En tidligere politibetjent i den amerikanske delstat Minnesota er torsdag blevet kendt skyldig i uagtsomt manddrab efter at have skudt en 20-årig sort mand i april.

Det står klart, efter at dommen er faldet torsdag aften dansk tid.

Eksbetjenten Kimberly Potter har forklaret, at hun forvekslede sin strømpistol med sin pistol, da hun skød den 20-årige Daunte Wright 11. april.

Episoden udspillede sig, mens en retssag om George Floyds død var i gang netop i Minnesota. Den sorte amerikaner George Floyd døde efter en anholdelse udført af betjenten Derek Chauvin. Chauvin blev siden dømt for drab.

I begge sager var politibetjenten hvid og offeret sort.

/ritzau/Reuters

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.