Eksotisk mad satte liv i Herregården

Gæster fra nær og fjern smagte retter fra fjerne egne på Bratskov

BROVST:Samuca fra Somalia. Riskager fra Irak. Og Chokoladekage fra Kroatien. Torsdag bød beboere fra Brovst Asylcenter på smagsprøver med mad fra deres hjemlande på Bratskov. Både Irak, Somalia, Algeriet, Afghanistan og Kroatien var repræsenteret på fadene og tallerkenerne i den gamle herregård. Maden er dårligt kommet på bordet, før gæsternes sultne øjne og lange fingre rettes mod tallerkenerne, som magneter mod metal. Duften af søde sager hiver folk ind fra gårdspladsen, så det hurtigt bliver trangt at stå i gangen. En kvinde - som ikke ved at bordet ikke er åbnet endnu - tager forskud på løjerne og hapser en trekantet Sambuca fra et fad. En Sambuca er et indbagt brød stoppet ud med grøntsager, kød og krydderier. Den stammer fra Somalia, men lande som Indien og Pakistan har lignenende madretter. - Vi startede med at lave maden i går eftermiddags hjemme i vores køkkerner, fortæller beboerrådsformanden Abdul Tawab Karim fra Brovst Asylcenter og peger på en sandkage i en sølvfarvet aluform. - Den lavede jeg i går af mælk, sukker, mel, æg og vanillie, fortæller Abdul. Umiddelbart ligner den drømmekagen fra Brovst. Opskriften er dog fra hans hjemland, Afghanistan, og kagens overtræk adskiller sig væsentligt fra den berømte drømmekage: Der ligger et lag flødeskum på toppen. Folk venter utålmodigt mens de sidste bakker bæres ind. En lille pige med rød jordbærhue kan lige stikke næsen op over bordkanten. Hendes tunge rammer næsten den hvide dug, da hun slikker sig om munden. Så går det løs Tolv forskellige tallerkener og fade fylder nu bordet med mad - blandt andet en risret fra Algeriet med casio nødder og hele ærter, tørre riskager med hasselnødder fra Irak og en fugtig chokoladekage fra Kroatien. Så går det løs. Mad flyver fra bord til paptallerkener til lyden af mumlen og gumlen, Tallerkenerne bliver tungere og tungere, jo længere gæsterne går langs bordkanten. To piger fra Somalia er blandt de første. De virker lettede over endeligt at kunne sætte fingrene i maden. - Du skal jo også kunne spise noget, når vi kommer hjem, siger en moder på tysk til sin søn, da han med julelys i øjnene går til fadet for anden gang. Et kvarter - 15 minutter - senere er bordet tomt. Paptallerkerne er tilgengæld stadig fyldte i folks hænder. Smil, gumlen og snak fylder rummene på Bratskov. Snak på lige så mange sprog, som der en gang var retter oppe på bordet.