Ekspedienten opdagede fidusen

Hjørring 4. april 2003 08:00
HJØRRING: Fidusen gik ikke. En mand kom ind i varehuset A-Z i Hjørring og købte en computer. Han lagde pengene på bordet, men næste dag vendte han tilbage. Han fortalte ekspedienten, at computeren ikke virkede, så nu ville han have sine penge tilbage. Åbenbart troede han, at han uden videre fik pengene tilbage, men da ekspedienten kiggede computeren nærmere an, fandt han inde bagved kun en mursten. Den dyre indmad havde manden pillet ud. Da han blev klar over, at ekspedienten havde fat i den lange ende af rebet, forsvandt han i løb fra forretningen. Nu søger politiet efter manden, der er afbilledet på varehusets overvågningskamera. Det viser en mand på mellem 30-40 år, der er 190 cm høj. kørp
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...