Ekspert: Don Ø styrker TV2

1. maj 2007 06:00

{ KØBENHAVN: Ved at vælge Flemming Østergaard til bestyrelsen har TV2 sendt et klart signal om, at forretningen skal udvikles. Og de har fundet den helt rigtige mand til jobbet, siger professor i medieledelse ved Copenhagen Business School Anker Brink Lund. Han peger på, at Flemming Østergaard med udgangspunkt i fodboldarenaen Parken har vist, at han kan udvikle mange forretningsideer ud fra en enkelt arena. - Flemming Østergaard repræsenterer en type, som der er voldsom efterspørgsel efter i mediernes bestyrelser. Han har været enormt god til at bruge Parken som platform til mange forskellige aktiviteter, og det er også fremtiden i medieverdenen. I stedet for at tænke tv, radio, trykte medier og web for sig skal medierne tænke på tværs. Det moderne medieforskning kalder mediesynergi. Og her har han nogle unikke oplevelsesøkonomiske kompetencer, som TV2 kan have fornøjelse af, siger Anker Brink Lund. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...