Udland

Ekspert: Erdogan får fribillet til at slå ned på fjender

Dele af militæret har forsøgt at tage magten i Tyrkiet. 104 kupmagere skal være blevet dræbt.

Præsident Recep Tayyip Erdogan vil styrke sit greb om magten i Tyrkiet, efter dele af militæret har forsøgt at gennemføre et kup.

Det vurderer Ole Wæver, der er professor i international politik på Københavns Universitet.

- Hvis man har overlevet et kupforsøg, har man fået fribillet til at slå ned på sine modstandere, siger professoren.

Sent fredag aften indledte dele af militæret et kupforsøg, der dog ser ud til at være blevet afværget. 161 personer meldes dræbt og 1440 er såret. Desuden skal 104 kupmagere have mistet livet, og 2839 medlemmer af militæret er tilbageholdt.

Der hersker dog stor usikkerhed om tallene.

Recep Tayyip Erdogan står styrket efter kupforsøget, og det kan besværliggøre de i forvejen vanskelige forhandlinger mellem Tyrkiet og EU, mener Ole Wæver.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.