Ekspert: Forlæng statsgarantier til banker

Men til gengæld skal staten have hånd i hanke med udviklingen i bankerne.

- Forlæng den individuelle statsgaranti for banker og sparekassers låneoptagelse og red dem fra at dø på grund af mangel på likvider, men sørg for, at der ikke på den konto bliver holdt liv i dødsdømte pengeinstitutter med usunde udlån på bogen. Sådan lyder rådet fra bankforsker Lars Krull fra Aalborg Universitet til politikerne. Bemærkningerne falder i forbindelse med forhandlingerne på Christiansborg om en opdatering af Bankpakke III Milliardlån i Nordjylland Som tidligere beskrevet i NORDJYSKE har 10 nordjyske banker og sparekasser købt statsgarantier af statsselskabet Finansiel Stabilitet for lån på i alt over 19 milliarder kroner, der udløber senest i 2013. Disse garantier kan ikke forlænges på nuværende pengemarked uden en statsgaranti. - Derfor er problemerne med likviditeten øverst på dagsordenen hos ledelserne rundt om i de nordjyske pengeinstitutter, uanset hvordan pengeinstituttets sundhedstilstand i øvrigt er, siger Lars Krull. Brandudsalg truer Likviditetspresset kan ifølge Lars Krull tvinge banker og sparekasser til at sælge deres salgbare, sunde udlån for at få balance mellem ind - og udlån og dermed gøre sig uafhængig af det internationale lånemarked. - Men det er de jo de sunde lån, som pengeinstitutterne skal leve af, og på den måde tvinges de til at save den gren over, som de selv skal sidde på, mener han. Derfor er det en rigtig vej, at politikerne ser på muligheden for at forlænge ordningen med statsgaranti for pengeinstitutternes låneoptagelse. Stil betingelser - Men staten skal selvfølgelig ikke løbe en tabsrisiko ved at forlænge garantierne til pengeinstitutter, der er lukningstruede på grund af mange svage lån, og derfor skal muligheden for forlængelsen kun omfatte pengeinstitutter med likviditeten som det eneste problem, mener han. En forlængelse af garantiordningen skal ifølge Lars Krull derfor ske på en måde, så staten får skilt de veldrevne banker fra dem, der har grundlæggende problemer med forretningen, og hvis problemer ikke løses gennem en fornyet garanti. - Det kan ske ved, at pengeinstitutter over for garantistiller, Finansiel Stabilitet, skal dokumentere, at garantien skal bruges til det rigtige, det vil sige at drive en sund udlånsforretning, siger Lars Krull. En anden og mere radikal mulighed er, at staten til gengæld for garantien kræver at få sæde i bankens ledelse. - Finansiel Stabilitet kan jo kræve at udpege et bestyrelsesmedlem, der skal overvåge, at garantien ikke bare bruges til at kunne overleve her og nu, men at der er lagt en strategi, der peger fremad, mener han.