Danmark

Ekspert: Ingen garanti for at regions ambulanceplan virker

En kurator har til opgave at handle i alle kreditorers interesser, når et selskab går konkurs.

Hvis ambulanceselskabet Bios bliver erklæret konkurs, vil Region Syddanmark bede kuratoren om at fortsætte driften på regionens regning.

Den plan er set og brugt før i lignende scenarier ifølge professor i konkursret ved Københavns Universitet Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.

Men der er ingen garantier for, at kuratoren går med på den plan.

- De kan ikke forpligte kurator til at fortsætte driften. Han skal kun fortsætte driften, hvis det er i kreditorernes interesse. Det er ikke kun Region Syddanmark, men alle kreditorer.

- Det vil dybest set sige, at kurator kun vil sige ja til det, hvis han mener, det er en overskudsgivende ting at gøre, og han ikke ser, at der er en risiko ved det, siger professoren.

Kuratorens beslutning kan være meget afhængig af, hvordan regionen stiller sig, forklarer Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.

- Hvis regionen eksempelvis garanterer at dække underskud ved driften, så er det meget muligt, at en kurator har lyst til at fortsætte driften i en periode i håb om at finde nogen, der vil købe virksomheden, siger han.

Region Syddanmark begærede mandag officielt Bios konkurs til Skifteretten i Odense via Kammeradvokaten.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst