Ekspert: Lyngby-Taarbæks kritik af KL er usædvanlig

Det er usædvanligt, at en kommune tager afstand fra KL i en forhandlingssituation, siger ekspert.

Ekspert: Lyngby-Taarbæks kritik af KL er usædvanlig

Det sker meget sjældent, at et byråd lægger afstand til Kommunernes Landsforening (KL), sådan som et flertal i Lyngby-Taarbæk Kommune nu gør.

Det vurderer kommunalforsker og forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch.

- Det er meget usædvanligt, at kommunerne generelt set lægger afstand til Kommunernes Landsforening, siger han til Ritzau og tilføjer:

- Og specielt i sådan en forhandlingssituation, som man står i lige nu, hvor KL på vegne af alle landets kommuner prøver at lave en overenskomst, og hvor der ligger et forhandlingsmandat.

Det er 11 ud af 21 medlemmer af Lyngby-Taarbæks kommunalbestyrelse, der tirsdag aften stemte for, at byrådet tager officielt afstand til KL.

SF, Socialdemokraterne og De Konservative stemte for, syv medlemmer - alle fra Venstre og heriblandt borgmesteren - stemte imod, mens de tre byrådsmedlemmer fra De Radikale og Dansk Folkeparti undlod at stemme.

Ifølge Roger Buch betyder det dog ikke alverden, at én ud af i alt 98 kommuner har meldt ud, at den ikke er enige i den linje, KL følger i striden om lærernes arbejdstidsregler.

- Det har formentlig en meget ringe betydning, fordi der netop i KL gennem meget lang tid har været enighed om, hvilken strategi man skulle køre efter (i forhold til overenskomstforhandlingerne, red.), forklarer kommunalforskeren.

- Så det ændrer ikke det store, at en enkelt - eller for den sags skyld en række kommunalbestyrelser - lægger afstand til det, der foregår i KL, tilføjer han.

Roger Buch kan ikke udelukke, at andre byråd vil følge i Lyngby-Taarbæks fodspor for at lægge pres på KL.

Men selv hvis de gjorde, tror han heller ikke, at det vil rykke ved KL's strategi.

For bagved KL står regeringen, der skal bruge nye arbejdstidsregler for lærerne til at få deres folkeskolereform igennem, påpeger kommunalforskeren.

- Og hvis KL vender rundt, så lægger de sig ud med en regering, der har nogle meget klare ønsker til, hvordan folkeskolen skal udvikle sig i fremtiden. Og det, tror jeg ikke, at KL har lyst til, vurderer han.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.