Eksperter dumper trafikplan

Naturvidenskab 1. februar 2009 05:00

KØBENHAVN: Knap er den nye trafikplan vedtaget med et bredt politisk flertal, før den møder massiv kritik fra Danmarks trafikforskere. Af de 10 eksperter, som på Informations forespørgsel har taget stilling til trafikaftalen, tror de ni ikke på, at den kan få CO2-udledningen til at falde. Blandt de ni, der ikke tror på trafikaftalens CO-2-virkning, er ledende forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Aalborg Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser. Kun én forholder sig nogenlunde positivt, mens yderligere tre ikke ønsker at svare ja eller nej til spørgsmålet. Selv om Folketinget nu poster 94 milliarder kroner i motorveje og kollektiv trafik, er det ikke godt nok, lyder eksperternes kritik: - Den her trafikpolitik ligner den, vi har haft i mange år. Man giver lidt til motorveje og lidt til kollektiv trafik, så er alle glade. Det er business as usual, siger professor på Institut for Transport ved DTU Jens Rørbech. Han mener ikke, at planen mindsker biltrafikken og øger den kollektive transport - og dermed mindsker udledningen af CO2. Afgifterne flytter bare bilerne, så der bliver mindre trangt på vejene. Men det er så lidt, at det ikke får nogen reel betydning, når det gælder minimering af CO2./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...