Eksperter i nye supermaterialer SANDWICH: AAU-forskning omsættes i produkter fra brodæk til badmintonketsjere

AALBORG:Nye, stærke materialer til at fremstille alt fra rumfærger til møllevinger. Det er målet for en treårig forskningsindsats ved Aalborg Universitet, som netop er skudt i gang med en pulje på 19 millioner kroner. Som afsæt for forskningen er dannet et forskningskonsortium, Komposand, som foruden AAU består af Forskningscenter Risø og Force Technology samt de private virksomheder Composhield, DIAB, LM Glasfiber, Fiberline Composites og Vestas Wind Systems. Videnskabsministeriet har bidraget med 8,4 millioner af startpengene, mens deltagerne skyder resten ind. Ideen med konsortiet er at få nyttiggjort forskningen så meget som muligt, og derfor handler halvdelen af projekterne om nye materialer til de produkter, virksomhederne i konsortiet fremstiller. Eksempelvis er der med to deltagere fra vindmøllebranchen - vingeproducenten LM Glasfiber og Vestas Wind Systems - udsigt til spændende udvikling inden for materialer i vindenergisektoren. Samtidig er forskningskonsortiet dog forpligtet til at sprede den erhvervede viden til andre dele af det danske erhvervsliv. Hele forskningen bygger på kompositter, en særlig plasttype kendt som eksempelvis kulfibre - vi ser dem i badmintonketsjere og golfkøller - og oftest opbygget i flere lag som sandwichkonstruktioner. Samtidig med at kompositterne er lette kan de opnå samme styrke og stivhed som tilsvarende konstruktioner i metal. Hvortil kommer, at plastmaterialet er langt nemmere at formgive. Med de dimensioner vindmøllevinger har nået - i visse tilfælde over 60 meters længde - ville de ganske enkelt bryde sammen under deres egen vægt, hvis de var fremstillet i metal. Forskningskonsortiets leder, professor Ole Thybo Thomsen fra institut for maskinteknik ved Aalborg Universitet, fastslår helt nøgternt, at uden kompositterne havde vindmølleindustrien aldrig nået det omfang, vi ser i dag. Et andet aspekt ved kompositmaterialerne, at de giver mulighed for at lade design og produktionsproces gå op i en højere enhed. Resultatet af anstrengelserne skulle gerne være bedre materialer og lavere omkostninger, og som ét blandt mange eksempler på en helt ny anvendelse af kompositter peger Ole Thybo Thomsen på motorvejsbroer: - Mange af de gamle motorvejsbroer både herhjemme og i udlandet er tæt på sammenbrud som følge af nedbrydning og slid, men det tager lang tid at lave en ny armeret betonbro. En bro af kompositter kunne derimod færdigstøbes på fabrikken, transporteres hen til broen på en lastbil og installeres ovenpå de eksisterende bropiller i løbet af få dage," mener professoren. Konsortiets navn, Komposand, dækker over den noget længere titel Integreret Design og Processering af Lette Komposit- og Sandwichkonstruktioner. Den danske industri inden for komposit er sammensat af både råvareleverandører, virksomheder, der fremstiller halvfabrikata og og endelig producenter, der leverer færdige materialer i komposit. Den danske kompositindustri omsætter for seks milliarder kroner årligt, hvoraf hovedparten er til eksport. Der er job til omkring 6000 mennesker og industrien er i øvrigt blandt de førende i verden med årlige vækstrater på 20-25 procent.