Udland

Eksperter strides om Breiviks diagnoser

Stærkt modstridende vurderinger af Breivik vil næppe blive ophævet før der afsiges dom i sagen mod ham.

Eksperter strides om Breiviks diagnoser

Efter to omfattende rapporter fra sagkundskaben, tre uger med døgnobservation og en række psykiatriske eksperter i vidneskranken er billedet af Anders Behring Breivik stadig meget uskarpt, og meningerne er stærkt delte.

Den 33-årige nordmand, som har tilstået at have dræbt 77 mennesker den 22. juli sidste år, viste ingen tegn på at være psykotisk, da han var i forvaring, siger eksperter, som var i vidneskranken mandag.

De mener, at Breivik er mentalt tilregnelig.

- Han har skabt en identitet for at overbevise andre højreekstremister og fascister, men det har ikke rigtigt noget at gøre med, hvem han er. Hans identitet er ikke psykotisk, siger den kliniske psykolog Eirik Johannesen, som har fulgt Breivik i fængslet sammen med psykiateren Arnhild Flikke.

Deres vurderinger er i strid med udtalelser fra psykiatriprofessor Ulrik Fredrik Malt, som fredag lancerede to nye diagnoser: Aspergers syndrom i kombination med Tourettes syndrom.

Han havde forinden afvist andre vurderinger fra de sagkyndige Synne Sørheim og Torgeir Husby, som havde talt om paranoid skizofreni, mens to andre eksperter, Terje Tørrissen og Agnar Aspaas, havde talt om en narcissistisk personlighedsforstyrrelse hos Breivik.

Psykologen Eirik Johannesen siger, at det at interviewe Breivik var som at møde filmkannibalen Hannibal Lecter.

- Men det betyder ikke, at Breivik er psykotisk, understreger han.

- På baggrund af hans ideologi tror jeg ikke, at han kan behandles med terapi eller medicin, siger han videre.

De stærkt modstridende meldinger fra psykiatere og psykologer betyder, at der i retten er blevet draget diametralt modsatte konklusioner.

Sidste år hed det, at Breivik ikke var ansvarlig for sine handlinger, mens en ny undersøgelse i april fastslog, at han kunne drages til ansvar og straffes.

Andre eksperter, som er kommet med forskellige vurderinger, har stort set været enige om, at den tiltalte kan drages til ansvar for sine handlinger.

En professor i psykiatri, Einar Kringlen, siger med henvisning til Holocaust, at "ondskab kan ikke altid forklares med sygdom".

Der afsiges dom i sagen i juli eller august.

/ritzau/NTB