København

Eksperter: Ulovligt forbud

KØBENHAVN:Flere danske medier får nu indirekte opbakning til deres ihærdige protester mod forbuddet mod at bringe annoncer for udenlandske udbydere af spil. Forbuddet er formentlig i strid med EUs lovgivning, skriver to jurister ved CBS i det nye nummer af Ugeskrift for Retsvæsen. Det udgør nemlig diskrimination af udenlandske firmaer i forhold til Danske Spil, mener professor dr.jur. Ruth Nielsen og lektor ph.d. Søren Sandfeld Jakobsen. Politiet har allerede rejst sager mod flere medier, og B.T. og Ekstra Bladet afkræves henholdsvis 21 og 25 millioner kroner, som aviserne skal have tjent på at bringe annoncer for udenlandske spil. Imidlertid er sagerne blevet udsat af Københavns Byret. De danske regler rammer udenlandske firmaer, som forhindres i at få kontakt med danske forbrugere, som lovligt må satse deres penge på spil i udlandet./ritzau/

Forsiden